Vi siger mange tak for det store engagement og de mange tilkendegivelser.
Jeres kommentarer bliver præsenteret for kommunalbestyrelsen på en workshop 22. februar.
Herefter vil vi komme med mere info om det videre forløb.
I mellemtiden er I hjertelig velkomne til at bidrage med flere input og kommentarer.
Flere elbiler på vejene
Fra "Borgernes input til ti centrale klimaindsatser"
Gå til projektet

Den nationale målsætning er en mio. elbiler i 2030, dvs. en tredjedel af bilparken i Danmark.
I dag er der ca. 800 elbiler i Rudersdal svarende til ca. 3,3 pct. af det samlede antal personbiler i kommunen.
En grøn omstilling af personbilerne i Rudersdal kan fremmes ved udbygning af ladeinfrastrukturen.
Både fra borgersamlingen og bæredygtighedskonferencen er der forslag om at styrke de grønne transportvaner for personbiler og den kollektive transport, bl.a. ved at udskifte benzin- og dieselbiler med elbiler.
Rudersdals erhvervspanel 2021 pegede også på behovet for at etablere infrastruktur til elbiler.
CO2-potentiale: Højt
Officielle opdateringer
Sidste opdatering: 11. februar 2022
Slået op den 9. februar 2022-Sidst redigeret d. 11. februar 2022
Kommentarer(23)
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Kristoffer Pons Bertelsen
Sendt af:Kristoffer Pons Bertelsen
for 5 år siden
Langt de fleste kører relativt kort for at komme til byerne i Rudersdal. Selv med den nuværende batteriteknologi vil der ikke være behov for at lade for at komme “ned i byen” og hjem igen. Elbilejere har typisk en hjemmelader. Hvis der er behov for ladekapacitet må den være i forbindelse med tættere bebyggelse som etagebyggerier. Men det er en opgave for bolig-/ejerforeningerne og ikke kommunen.
Hvis man vil gøre noget ved CO2-udslippet fra benzin- og dieselbiler, skal man i stedet se mod bedre forhold for cyklister og offentlig transport. Elbilerne kommer helt af sig selv, og der gør en offentlig laderstander ved supermarkedet ikke den store forskel.
Profil af Frederik Winthereik
Sendt af:Frederik Winthereik
for 5 år siden
@Kristoffer Pons Bertelsen For ejerforeninger er hovedpinen ofte at de ikke ejer vejen som støder op til ejendommen. Parkeringspladserne ved ejendommen vil offentlige, og ejerforeningen kan derfor ikke sætte ladestandere op. Ejerforeningen kan heller ikke sætte ladestander op på matriklen, for så at lade elbilerne bruge et ladekabel der krydser fortov og evt. cykelsti.
Profil af Anette Rosholm
Sendt af:Anette Rosholm
for 5 år siden
Godt en tredjedel af bilturene i DK er under 5 km, over halvdelen af bilturene er 10 km eller kortere , og 52,5% af alle pendlerture for beskæftigede i Danmark er 10 km eller derunder (Kilde: Danmarks Statistik/ AFSTB3, 2019).
Det er en afstand, hvor (el-)cykler er meget velegnede, så det burde være muligt at få flere til at tage (el-)cyklen i stedet for bilen, hvilket ville være et langt grønnere valg samtidig med, at det vil mindske trængslen, luftforureningen og forbedre borgernes sundhedstilstand og velvære.
Vi danskere lever et liv præget af livsstilssygdomme forårsaget af stillesiddende liv og inaktivitet . Årligt møder 6.000 danskere en for tidlig død på grund af inaktivitet (Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport ‘Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer’, 2016). Cyklen er et aktivt transportmiddel, der giver motion og dermed fremmer folkesundheden til gavn for både den enkelte cyklist og for samfundet. Sundhedseffekten for samfundet i form af forlænget levetid og forbedret helbred udgør 8,20 kr. for hver kilometer, der bliver kørt på cykel i stedet for i bil (Kilde: Transportøkonomiske enhedspriser for cykling. Udarbejdet af COWI for Transportministeriet, september 2020).
I langt højere grad burde vi prioritere investeringer i mobilitet med mindst mulig CO2-udledning, lav belastning på ressourcer og mindst mulig brug af plads, dermed i højere grad prioritere investeringer i at forbedre forholdene for cyklister.
Profil af Frederik Winthereik
Sendt af:Frederik Winthereik
for 5 år siden
Nu blev der bedt om input til kommunens klimaplan ift. ladeinfrastruktur til elbiler. Her har kommunen nogle håndtag at hive i (lokalplaner osv.). Jeg kan ikke se at kommunens planer for offentlig ladeinfrastruktur til elbiler har noget som helst med folkesundhed og transportmagelighed at gøre.
Profil af Anette Rosholm
Sendt af:Anette Rosholm
for 5 år siden
@Frederik Winthereik Jeg er godt klar over, at kommunen har håndtag at hive i i forhold til ladeinfrastruktur. Jeg har for en 1½ måned siden sendt denne nyhed til direktøren for teknik og miljø: https://www.trm.dk/nyheder/2021/150-millioner-kroner-til-endnu-flere-ladestandere-i-2022
Der er brug for flere perspektiver på målet om flere elbiler på vejene, når nu vores trafikmønstrer er, som dem jeg har nævnt i indlægget. Og der er behov for, at vi ser mere helhedsorienteret på de kæmpe problemer, vi står i.
Profil af Nanné Solem Dahl
Sendt af:Nanné Solem Dahl
for 5 år siden
Vedr. kommunens egen CO2 udledning er det desuden ikke nok kun at tale om person biler(alle personbiler - ikke kun i hjemmeplejen). Også Teknik og Miljøs biler, renovationsbiler og busser skal køre på el. Det gør de i rigtig mange kommuner, så hvis vi skal være den grønneste.... Der kan CO2-pris bruges til at vælge grønneste leverandør, når opgaven at hente affald udbydes.
Profil af Sören Klebak
Sendt af:Sören Klebak
for 5 år siden
Der mangler noget helt fundamentalt i de muligheder denne debatside giver borgerne for at debattere et meget stort problem: Den forbrugsbaserede CO2 udledning.
Politikernes opgave er reduceret til at skulle gøre noget ved den såkaldte geografiske udledning af CO2, som i dag er på 300.000 tons årligt. Men borgernes forbrugsbaserede bidrag er knap 3 gange større. Det betyder, at vi i dag belaster klimaet med næsten 1,1 millioner tons. Den forbrugsbaserede udledning finder godt nok sted, der hvor varerne produceres, men vi har et ansvar for et globalt problem ikke kun et kommunalt.
Det er formentlig godt med elbiler (dog hellere brintbiler). Men når vi er den kommune med det største antal elbiler er det jo især et udtryk for, at vi er mere velhavende end næsten alle andre, og at vi har et forbrug, som er meget højere end landsgennemsnit. Det kan ikke blive ved, og politikerne har et ansvar, selv om de finder det ubehageligt at blande sig i, at borgerne kan gøre lige som de lyster. Kommunen kan i al fald give sin mening til kende bl.a. ved kampagner. Kommunen kan også indgå en aftale med Vanebrudspalæet, som arbejder målrettet med ændring af vaner i familierne.
Eksempler: EA Energianalyse har beregnet, at en kødfri dag om ugen per borger vil reducere CO2 belastningen med 6000 tons årligt i Rudersdal. Tilsvarende vil en fordobling af anvendelsestiden for tøj reducere med 5600 tons årligt i Rudersdal.
Profil af Frederik Winthereik
Sendt af:Frederik Winthereik
for 5 år siden
@Sören Klebak Kommunen bør ikke indgå et samarbejde med Vanebrudspalæet. Jeg kan simpelthen ikke så hvordan de skal kunne bidrage med noget konkret ift. kommunens klimaplan. De er sikkert dygtige til at inspirere familier, men jeg har svært ved at se hvordan det de tilbyder kan passes ind i kommunens aktiviteter, hvor der skal tages hensyn til servicelovgivning og de rammer som kommunen er underlagt af statsadministrationen.
Det private forbrug kan jeg ikke se høre hjemme i en kommunal klimaplan. Bare for at blive lidt konkret, så synes jeg at kommunen bør gå videre med de input der udelukkende hidrører de kommunale aktiviteter og disses klimapåvirkninger.
Profil af Nanné Solem Dahl
Sendt af:Nanné Solem Dahl
for 5 år siden
@Frederik Winthereik Hvorfor skulle kommunen ikke på forskellig vis hjælpe med rådgivning om gode løsninger vedr. det private forbrug? Den hjælper os fx af med affaldet fra vores private forbrug.
Profil af Frederik Winthereik
Sendt af:Frederik Winthereik
for 5 år siden
@Nanné Solem Dahl Der kan dem der vil tage fat i Vanebrudspalæet eller andre der vil vejlede en i energibesparelser. Kommunen faciliterer renovation og de service og udbudsrammer de ønsker, korrekt. Men det betaler man som borger også til via ejendomsskattebilletten. Private energibesparelser i borgernes egne hjem kan man jo få vejledning om alle steder, f.eks. fra influencere, sociale medier eller Energistyrelsens "SparEnergi.dk" - så jeg ser ikke grund til at kommunen begynder at blande sig/konkurrere med disse.
Profil af Iver Nordentoft
Sendt af:Iver Nordentoft
for 5 år siden
@Frederik Winthereik Se min kommentar om Vanebrud under "Grønne facader", hvor det også bliver diskuteret.
Profil af Sören Klebak
Sendt af:Sören Klebak
for 5 år siden
@Frederik Winthereik Vi er uenige om, hvorvidt det offentlige - kommuner, regioner, staten - har et medansvar for at bidrage til at langt det største bidrag til klimaforandringerne kommer fra borgernes - og det offentliges - forbrug. Det er ikke umuligt at gøre brug af Vanebrud i det offentlige. Vanebrug har f.eks. et samarbejde med Århus Kommune
Profil af Iver Nordentoft
Sendt af:Iver Nordentoft
for 5 år siden
For klimaets skyld var det bedre hvis overskriften her var FÆRRE benzin/dieselbiler på vejene. Og den bedste måde at styre den udvikling er via afgifter. På bilerne, men også på brændsel. CO2-afgift nu! Så skal omstillingen til elbiler nok komme helt af sig selv :-)
Profil af Frederik Winthereik
Sendt af:Frederik Winthereik
for 5 år siden
@Iver Nordentoft Kommunen kan så vidt jeg ved ikke indføre en lokal CO2-afgift. Så en CO2-afgift må man presse sin folketingsrepræsentant til at få indført.
Profil af Frederik Winthereik
Sendt af:Frederik Winthereik
for 5 år siden
Der bør lægges en plan for udbygning af ladestandere på offentlige parkeringsområder i bykernerne med mange lejligheder. Vil gerne skifte til el-bil, men når jeg ikke kan lade hjemme, bliver det alt for besværligt.
Profil af Winnie Gjøl
Sendt af:Winnie Gjøl
for 5 år siden
Man skal først sikre, at elnettet kan klare den øgede belastning.
Profil af Henrik Hjortdal
Sendt af:Henrik Hjortdal
for 5 år siden
Der er brug for at kommunen tager en aktiv rolle især ved at
* øge antallet af offentligt tilgængelige ladestandere
* understøtte etablering af ladestandere i rækkehusbebyggelser og lejligheder, hvor det kræver megen planlægning at få standene og parkering til at spille sammen.
* stille kommunale ladestandere til rådighed for borgerne, når de ansatte ikke oplader
* sikre at forsyningsselskaberne ikke kommer bagud ift el-kapaciteten så lange ventetider spolerer konverteringen fra benzin og diesel
* trække på skær Furesøs erfaringer, da de er længere end os
Profil af Allan Dukat
Sendt af:Allan Dukat
for 5 år siden
Ikke flere biler, færre tak. Brede cykelstier, smalle veje. Kun ved at ændre prioteringen vil flere cykle, for det er besværligt med skiftetøj og cykelhjelm. Det er meget bedre med behagelige møbler og et godt lydanlæg i bilen, men det går simpelthen ikke hvis børnebørnene skal have ordentlige liv 2070.
Sendt af
Nuværende status
foreslået
