Spring til hovedindhold

Fortsat ugentlig tømning af haveaffald

Fra "Aflever dit forslag her, og sæt det på dagsordenen hos Rudersdal Kommune"

Gå til projektet

Forslag om ugentlig haveaffaldstømning fortsat: Den 16. juni 2024 gennemtvang en samling af partier, som udgør et mindretal i kommunalbestyrelsen, men et flertal i Klima- og Miljøudvalget, at den nuværende ordning med ugentlig afhentning af haveaffald skal ændres til i fremtiden kun at være med afhentning hver 14. dag. Dette skete ved, at man vedtog, at den ordning, som skal i udbud, skal være en 14. dages ordning, og ikke en ugentlig ordning. Det skete bl.a. med henvisning til at man jo bare kan lave sig en kompostbunke, fordi det ville være mere klimavenligt. Den nuværende ordning med ugentlig afhentning er ellers meget populær - mere end 6500 husstande benytter sig af ordningen - og til trods for at der er flere borgere, for hvem det ikke vil være en reel mulighed selv at formulde sit haveaffald på egen grund eller selv sørge for bortskaffelse ved f.eks. at køre det med trailer på genbrugspladsen. Samtidig har vi i Rudersdal oplevet markant forøgede udgifter til renovation - og nu skal vi altså også påtvinges en ringere service. Hvis en 14. dages ordning indføres vil det være tvivlsomt om det fører til at flere så bare formulder på egen grund - det vil imidlertid føre til at flere kører deres haveaffald på genbrugspladsen og dermed hver især starter bilen op og hver især brænder brændstof af, til skade for klimaet. Det er med andre ord tvivlsomt om tiltaget fører en klimagevinst med sig. Det har i pressen vist sig at der er et flertal blandt medlemmerne i kommunalbestyrelsen - i modsætning til Klima- og Miljøudvalget - der faktisk er imod at ændre den nuværende ugentlige afhentning til en afhentning hver 14. dag. Derfor ønsker jeg med dette forslag at foreslå, at kommunalbestyrelsen behandler sagen på ny, og foreslår at den nuværende ordning med ugentlig afhentning bibeholdes, også når ordningen på ny udbydes. Dermed lægges der op til, at beslutningen på Klima- og Miljøudvalgets møde d. 12 juni 2024 punkt nr. 17 gøres om, så udbuddet sker med udgangspunkt i et serviceniveau, hvor der afhentes 1 enhed pr. tilmeldt husstand pr. uge (altså svarende til uændret serviceniveau).

med venlig hilsen Ruderdalsborger Kirsten-Anne Hoffmann

Officielle opdateringer

Sidste opdatering: 30. juli 2024

Kommentarer(16)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Vi har en have på ca 800 m2 og har benyttet haveaffaldsordningen i mange år. Men: Vi kommer ikke uden om, at al tilgængelig viden peger på katastrofal mangel på levesteder for smådyr og insekter. Derfor er ændring i indretningen af vores haver nødvendig. Afklippede grene, græs, og ukrudt skal ikke længere betragtes som affald, men som afgørende levesteder for insekter, sommerfugle, fugle, tudser og pindsvin, som er afhængige af denne “uorden”, - flere af de nævnte dyr er naturlige fjender af den iberiske skovsnegl(dræbersnegl). Derudover er der klimahensynet idet CO2 frigøres meget langsommere hvis haveaffaldet forgår stille og roligt under buske eller i etablerede kvashegn end hvis det transporteres og afbrændes. Ingen tvivl om at det kræver en ændring af vores hidtige opfattelse af hvordan haven skal indrettes. En ændring der ikke sker fra den ene dag til den næste. Der er imidlertid store muligheder for at forene æstetik hvor orden og lugede bede kombineres med kvashegn og kvasbunker og det øgede dyreliv med fuglesang, sommerfugle og pindsvin, som de “uordnede” forhold yder til gengæld. I vores have har vi vænnet os til at strø græsafklip ud i bedene, smide ukrudt og smågrene ind under buske, skubbe hækafklip under hækken og placere en større grenbunke i et hjørne af haven. Rosengrene sendes fortsat til afhentning. Haverne udgør et kæmpe potentiale for at bidrage til et rigt dyreliv. Lad os derfor hilse klima- og miljøudvalgets beslutning om at reducere bortførsel af haveaffald velkommen og håbe på at et flertal i kommunalbestyrelsen vil gøre det samme.
  • 7 likes
Det er glimrende, at du indretter din have som du vil, og gør med dit haveaffald, hvad du finder rigtigt. Men måske du vil overlade os andre samme frihed uden at gøre dig til dommer over, hvad andre grundejere skal? Jeg bortskaffer bl.a. hækafklikp fra 150 meter hæk, hvor småfugle i øvrigt elsker at bygge rede og yngle. Og bortskaffer pæne mængder afklip fra mine i øvrigt vilde bede. Indsamlet haveaffald bliver for øvrigt i al væsentlighed omdannet til jordforbedring, mens en mindre del bliver brændt og nyttiggjort til fjernvarme. Udvalgets beslutning var hovedkulds og fuldstændig urimelig.
  • 1 like
@Thomas Barfoed nu er det jo ikke et spørgsmål om at ville pådutte andre haveejere noget som helst, men en illustration af hvordan man (hvis man ønsker det) kan mindske behovet for bortkørsel og tilgodese det hensyn til klima og miljø, som al tilgængelig viden peger på er bydende nødvendigt.
  • 3 likes
Vi har en græsplæne og en hel del (bi-)blomster i vores derfor forholdsvis bio-diverse have. Vi oplever intet problem med at kompostere græsset på egen gund. Med haveaffald fra blomster, træer, løvfældende hæk og buske er det en anden sag. Hjemvendt fra ferie har vi 4-5 af de gamle affaldscontainere med ukrudt, afblomstrede roser og stauder, stauder, der er trimmet, afskårne grene, buske m.v. Det er uden mening at forestille sig, at vi skulle kompostere alt det på egen grund. Det tager år at kompostere grenaffald. Hvis kommunen ønsker at fremme bio-diverse haver, begrænse bilkørsel og give mulighed for, at borgerne samtidig kan passe et fuldtidsjob og dermed generere indtægter til kommunekassen, er der behov for at støtte en ordning, der sparer tid og brændstof ikke at reducere den.
  • 1 like
Profil af Kurt Petersen
Sendt af:Kurt Petersen
for 2 år siden
Det synes unødvendigt at få hentet haveaffald hver uge. De færreste har næppe mere affald end at en afhentning hver anden uge skulle være tilstrækkeligt
  • 1 like
Profil af Suzan Ebbe
Sendt af:Suzan Ebbe
for 2 år siden
@Kurt Petersen vi betaler for at få det hentet hver uge. Vi betaler af egen lomme. Det er en ydelse som ikke koster kommunen noget. Vi har behov for at få det hentet næsten hver uge
  • ingen likes
Profil af Jalob Paikin
Sendt af:Jalob Paikin
for 2 år siden
@Suzan Ebbe Men hvis prisen ændres er det jo et tomt argument.
  • 1 like
Kære Kirsten- Anne Hoffmann Tusind tak for dit intiativ. Helt ubegribeligt at et flertal (A, B, F og Ø) i et fagudvalg, fuldstændig uden forudgående høring af fx grundejerforeninger, får den åbenbaring, at en velfungerende haveaffaldordning skal forringes. Og at det bekvemme klimaargument skubbes ud foran beslutningen devaluerer det arbejde for en emissionsfri fremtid, som vi er rigtig mange der arbejder for. Det er uhørt og helt uacceptabelt. I 2025 er der kommunalvalg……Lad os nu håbe at kommunalbestyrelsen får vendt denne beslutning.
  • ingen likes
@Thomas Barfoed Tak for opbakningen! Ja, et kommunalvalg bør sætte spot på at C arbejder mere end som så sammen med dine ovenfor nævnte partier og - dages det for mig i denne lille sag - udelukker Venstre! Måske derfor vi har den elendige økonomi for første gang i mange år?! Der bliver en del at sætte sig ind i frem mod kommunalvalg 2025!
  • ingen likes
Profil af Jitka Hansen
Sendt af:Jitka Hansen
for 2 år siden
Det giver på ingen måde mening at fortsætte den klimabelastende kørsel med containere til genbrugspladsen. De fleste haver i kommunen er så store at der sagtens kan komposteres affald. Selv i mindre rækkehushaver er det muligt eftersom mængden af "affald" må være proportionalt med havestørrelsen. Det er på tide at vi får en bedre forståelse af at haveafklip og græs ikke hører til på genbrugspladsen men indgår i et økologisk kredsløb i haven. Jeg kan ikke støtte dette borgerforslag, da der tilsyneladende skal findes besparelser i kommunen. Er det bedre at forældre selv begynder at betale for bleer i vuggestuen eller at ældreomsorg forringes?
  • 4 likes
@Jitka Hansen Borgerinddragelsen mangler i et top down besluttet krav. Der skal stor forberedelse til at kompostere hele Rudersdals kommunes haver. Pt vil det føre til massiv kørsel. Så ja, 6500 biler til genbrug skal vi ikke ud i. Ordningen er 100% egenbetaling. Intet betaler kommunen. Her er du faktuelt på vildspor med hvad det koster og hvem det går ud over… Alt dette beskriver forslaget. At vi så møder kommunens havemænd, der beskærer rabatter, græs langs Hørsholm Kongevej mv. det kan så undre mig. For vi skal netop tage os af biodiversiteten og de ægte grønne løsninger. Ikke top down styring, som ikke bibringer ønsket forandring. Ønsker vi spørges velforberedt på hvad folk har tænkt sig at gøre.. det vil flytte i rette retning. Klimaet belastes af det vi gør, ikke hvad der ønskes vi skal gøre. Nudging skal til og mange dialoger. Her pt er der tale om politisk formynderi.
  • 2 likes
Profil af Suzan Ebbe
Sendt af:Suzan Ebbe
for 2 år siden
@Jitka Hansen jeg er absolut tilhænger af, at forældre betaler for eget forbrug af bleer i vuggestuen. Hvorfor skal dem der ikke har børn være med til at betale for bleer over skatten. Fjernelse af have affald er 100% betalt af den enkelte forbruger. Kommunen har ikke udgift til dette
  • ingen likes
Ville være godt om klima- og miljøudvalg og kommunalbestyrelse fremadrettet kunne have en politik om at lave brugerundersøgelser først, når man agter at lave serviceforringelser, som borgerne selv betaler helt eller delvist for. Også når det gælder EU-udbud er det best practise at lave brugerundersøgelser, så den service man sætter i udbud, modsvarer behovene.
  • ingen likes
Profil af Thomas Gøtze
Sendt af:Thomas Gøtze
for 2 år siden
Vil prisen på ordningen så blive halveret så den følge tømmeningen - så har vi råd til at tanke bilen og svine hele vejen til genbrugspladsen
  • 2 likes
Profil af Kim Johnsen
Sendt af:Kim Johnsen
for 2 år siden
@Thomas Gøtze næppe…
  • ingen likes

under politisk behandling

under politisk behandling

370 stemmer ud af 200 nødvendige stemmer

Emner

Renlighed og affald