Spring til hovedindhold

3. Hvad er et godt samarbejde med pårørende?

Fra "Udvikling af ny pårørendepolitik"

Gå til projektet

I politikken opstilles nogle værdibaserede pejlemærker for samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere. Følgende pejlemærker er foreslået:

  •  Kommunikation og information: Struktureret og løbende gensidig kommunikation med aktuel information, der er let tilgængelig.”
  •  Tillid og respekt: Tillid til de roller, som såvel borger som pårørende og medarbejdere har, og respekt for de vanskeligheder, som disse roller kan indebære i samarbejdet. 
  • Fleksibilitet og sammenhæng: Fleksibilitet og sammenhæng i samarbejdet, da livssituationerne for både borgere og pårørende vil ændre sig med tiden. 

Har du oplevet situationer, hvor samarbejdet mellem medarbejdere og pårørende har fungeret rigtig godt? Hvad kendetegner det gode samarbejde?

Kommentarer(3)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Bodil Dichow
Sendt af:Bodil Dichow
for 3 år siden
Det gode samarbejde indeholder mange forskellige aspekter. Det er grundlæggende at loven bør overholdes. At forvaltningen i deres møde med borgeren udviser empati og troværdighed. Tillid mellem begge parter er helt nødvendigt. Fagligheden hos forvaltningen bør sættes i fokus. De pårørende bør mødes med respekt for den livssituation de befinder sig i. Samarbejdet bør bære præg af overholdelse af aftaler. Forældre til handicappede børn bør mødes med en forståelse af at den livssituation de befinder sig i ikke kan sammenlignes med den livssituation den ansatte har, ej heller at et barn som har udfordringer kan sammenlignes med andre "normale børn." Både for udsatte børn, plejebørn og ældre gælder at forvaltningen ofte vil foretage hjemmebesøg. Her er det i sær vigtigt at forvaltningen forstår at de træder ind i et privat hjem. De bør udvise respektfuldhed ellers kan der aldrig opstå et konstruktivt samarbejde.
    Profil af Nanna Thomsen
    Sendt af:Nanna Thomsen
    for 3 år siden
    Det gode samarbejde opstår når man oplver at man arbejder for et fælles mål, nemlig at sikre bedst mulig omsorg for dem vi er pårørende til. Der ud over bør der være en forståelse for en situation man som pårørende til børn med svære handicaps er i. F.eks. at der er en sorgproces, mange er stressede/deprimerede. Mange har ikke sovet i årevis fordi det gør børnene ikke. Man er ikke den bedste version af sig selv og samtidig er der intakte bånd af kærligehd til barnet.
      Under kommunikation og information, bør "let tilgængelig" suppleres med synlighed/medmenneskelighed. (vi skal kunne forstå hinanden også hvor digitale hjælpemidler/pjecer ikke er nok)

        Sendt af

        Nuværende status

        foreslået