2. Hvad skal visionen være?

Jeg er udfordret af sidestilling her. Medarbejdere skal vel ikke bidrage med hvad de kan og vil?

Visionen kan være at den som er omsorgspersonen/ den pårørende føler sig mødt og støttet af forvaltningen. Det kan kun lade sig gøre hvis der er en ligeværdig kommunikation og ligeværdig respekt. At man som pårørende bliver lyttet til, at aftaler bliver overholdt fra forvaltningens side. Desuden at forvaltningen har en faglighed de kan byde ind med og ikke som vi ofte møder det udviser manglende empati og viden om de borgere de skal betjene.

Jeg syntes at visionen bør været et fællesskab omkring at yde omsorg for dem vi er pårørende til. Dette sker gennem et tillidsbaseret og respektfuldt samarbejde mellem borger, kommune og pårørende. For mig er omsorgen kernen. Ikke selve kommunikationen.

I de tilfælde hvor, medarbejdere er en del af det tillidsbaserede samarbejde, er det vigtigt at der afsættes "tid" til at kunne "læse" borgerens behov, i de tilfælde hvor de ikke selv kan udtrykke det

Her ville det være relevant at kommunen specifikt beskriver et commitment til at anvende sin samlede ekspertise til at omsætte borgernes konkrete behov til realiserede, konkrete initiativer. Derudover kunne den foreslåede formulering godt læses derhen at kommunens medarbejde kan “bidrage med hvad de vil”. Det er nok ikke intentionen /meningen?