Invester i børnene, før problemerne vokser sig store
Fra "Kom med input til Rudersdals budget for 2027 – 2030"
Gå til projektet

Der er desværre for mange historier om børn, der mistrives, og om institutioner og skoler, der ikke kan rumme børns behov. Dette går ud over de enkelte børn, der har der svært, men det går også ud over alle de andre.
Forebyggelse er som bekendt ofte billigere og bedre end brandslukning, derfor skal Rudersdal investere mere i børnene, særligt de små. Jeg foreslår tre områder, der bør prioriteres:
- Højere prioritering af PPR: Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) er ofte der, hvor udfordringerne opdages. Men lange ventetider forværrer udfordringerne.
- Udbred Nest-børnehusene: Rudersdal er allerede godt i gang med at udbrede nest-børnehuse, hvor børn med og uden særlige behov går i samme børnehave, men med specialpædagogisk viden. Tilbuddet er populært, og pladserne er alle optaget - så vi skal udbrede tilbuddet!
- Udbred co-teaching klasser: Samme gode principper findes også i folkeskolen med co-teaching-klasser, hvor elever med og uden særlige behov undervises sammen, understøttet af en ekstra voksen med specialpædagogisk viden. Her bør vi også udvide antallet, så flere skoler og børn kan få gavn af det.
Kommentarer(1)
Det er ikke muligt at kommentere i den aktuelle fase.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Julie Mohr
Sendt af:Julie Mohr
for 1 uge siden
Det er et virkelig vigtigt forslag!
Som forælder til børn i Rudersdals børnehaver er det tydeligt, at der er behov for flere Nest-børnehuse. Når børn med særlige behov forbliver i børnehuse uden tilstrækkelig hjælp, påvirker det i høj grad kvaliteten af tilbuddet for alle børnene. Og vi ved fra forskning at kvaliteten af relationerne mellem børn og voksne i dagtilbud er vigtige for børns udvikling - især for børn, der er allerede har behov for støtte.
Når der ikke er nok tilbud til børn med særlige behov, påvirker det kvaliteten af børnehusene negativt. Vi risikerer, at eksisterende udfordringer vokser sig større ind i skolestart for børn der allerede har behov for støtte, vi risikerer at der hos andre børn opstår udfordringer, som kunne have været forebygget (f.eks. børn der bliver udadreagerende fordi kvaliteten i børnehusene er for lav) og at problemerne vil fortsætte / vokse sig større i skolen.
Vigtigt forslag!
Det er et virkelig godt forslag -
Sendt af
Nuværende status
foreslået
Emner
Uddannelse og ungdom
Social inklusion
Helse og velfærd
