Spring til hovedindhold

Mens vi venter på separat kloakering mm.

Fra "Bidrag til arbejdet med at få renere vand og sunde vandmiljøer i Rudersdal"

Gå til projektet

Forslag til initiativer, mens vi venter på separat kloakering og fælles nyt rensningsanlæg


  1. Opgradér rensningsanlæggene (stop ulykken)

Rudersdals Rensningsanlæg skal udbygges og opdateres, så de ikke længere overløber med urenset spildevand. De skal leve op til de lovpligtige rensekrav – hver dag. Det er langt fra tilfældet i dag. Ved at modernisere og udvide rensningsanlæggene kan vandet få den nødvendige ”1. hjælp” og sikre, at alt spildevand bliver renset effektivt – også under kraftig regn. Det er en investering i både natur og sundhed. Sø’erne er døde langt inden det nye store rensningsanlæg kan tages i brug i Fredensborg Kommune.

2.Lad regnvandet gavne haven

Borgerne kan nemt være en del af løsningen ved at lede regnvand fra tagrender ud i haven i stedet for kloakken. Det aflaster systemet og giver mere liv i jorden. Lav information til borgerne om, hvordan det kan gøres. Gerne i samarbejde med borgere og grønne organisationer med faglig indsigt. Der skal flere skuldre til at bære ansvaret, hvis det skal lykkes.

3.Samarbejd med borgere og grønne kræfter

Organisationer og engagerede borgere sidder allerede med viden og ideer til løsninger og finansiering. Inviter dem ind og for at finde løsninger sammen – også når det gælder tidsplaner og finansiering.

4.Sig ja til mulighederne

Lad os nu bruge de regler og rammer, vi har, som springbræt frem for stopklods. EU, miljøregler, knappe entreprenør ressourcer og budgetregler er ikke skyld i problemet. Det er mange mange års kommunale forsømmelser. Kommunalbestyrelsen har handlekraften – og nu er tiden inde til at tage det ansvar som andre har forsømt og se muligheder i stedet for problemer.

5.Byg videre på det, vi allerede ved og tænk nyt Der findes allerede masser af god viden fra tidligere undersøgelser. Der er ingen tvivl om vandets tilstand i Rudersdal. Brug pengene på løsninger i stedet for flere undersøgelser.  Lad os styrke den nyoprettede politiske følgegruppe for rent vand og sunde vandmiljøer og prøv nye samarbejdsformer. Udvid gruppen med borgere og virksomheder med indsigt i vand, grønne organisationer og faglige aktører som f.eks. Novafos, vandværker mv. Sammen, rundt om bordet, kan vi omsætte viden til konkret handling.

6.Udvikl løsninger sammen – og inviter de unge med

De fem ovenstående forslag kan nemt blive til konkrete handlinger, hvis man arbejder sammen. Kommunen, borgerne, virksomhederne og de grønne organisationer bør sætte sig sammen og lægge en fælles plan med en klar ansvars- og rolle fordeling. Og husk at invitere de unge med. Det er dem som skal leve med vores forsømmelser.  De har masser af idéer, viden, vilje og energi til at gøre en forskel.

Officielle opdateringer

Sidste opdatering: 27. juni 2025

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Nuværende status

set

Emner

Natur og biodiversitet
Renlighed og affald