1. Hvad er 'pårørende' for dig?
Fra "Udvikling af ny pårørendepolitik"
Gå til projektet

Det at være pårørende kan forstås på mange måder. For at sikre os, at vi taler om det samme, skal pårørendepolitikken indledes med en definition af, hvad vi forstår ved at være pårørende. Vi foreslår følgende definition:
”En pårørende er en person, som borgeren har en gensidig relation og tillid til. Borgeren vælger selv sine pårørende, og den pårørende ønsker at blive inddraget i samarbejdet om den aktuelle livssituation, borgeren er i. Relationen varer så længe, begge parter ønsker det.”
Hvad forstår du ved at være pårørende? Er der noget, der mangler i ovenstående beskrivelse?
Kommentarer(4)
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Bodil Dichow
Sendt af:Bodil Dichow
for 3 år siden
En pårørende er en person som tilhører den nærmeste familie eller på anden måde en som man er nært knyttet til.
Som mormor til Theodor som jeg har haft fra fødsel til han blev 5 år vil jeg altid være hans pårørende uanset om min datter ikke ønsker at han skal have kontakt til sit netværk og biologiske familie. Man kan således ikke fravælge en pårørende, når der er et slægtskab. Jeg kan heller ikke fravælge min datter i et testamente, for hun vil altid som minimum skulle have en tvangsarv. Der ligger altså et element af juridisk tvang når det er pårørende i slægtskab. Anderledes når det handler om, at man kan være pårørende frivilligt når der foreligger et valg. Så hvis relationen rummer gensidig tillid og tilknytning, så kan man også er tale om en pårørende.
Profil af Nanna Thomsen
Sendt af:Nanna Thomsen
for 3 år siden
I definitionen er der lagt meget op til et tilvalg af pårørende og, som forældre til et handicappet barn er det ikke et spørgsmål om tilvalg. Jeg vil altid være pårørende også selvom min søn evt. ikke ønsker kontakt.
Profil af Mikkel Christensen
Sendt af:Mikkel Christensen
for 3 år siden
Der mangler en overvejelse af hvad det vil sige at være pårørende når borgeren ikke er i en situation hvor vedkommende evner postivt at vælge sine pårørende-relationer, men alligevel i høj grad har brug for dem/deres hjælp.
Profil af Lisette Jespersen
Sendt af:Lisette Jespersen
for 3 år siden
@Mikkel Christensen Kan følge dig. Vi er f.eks. 3 naboer, der udgør "pårørende" til gammel nabo. Hun vil os gerne - men for svækket til at byde på egentlig "gensidighed"
Sendt af
Nuværende status
foreslået
