Regnvandskloakering

Tak for jeres kommentarer. Vi i " Ren Sø gruppen" har nu i to år med indlæg, møde med kommunen og på byrådsmøde april sidste år forsøgt at råbe kommunen op. Flere indlæg til Rudersdal avis er blevet kasseret. Et filmhold der sammen med os ville lav en dokumentar om problemet blev stoppet. Vil i vide mere så send jeres mail til lomas@webspeed. dk og jeg vil sende et debatindlæg om søen. Ole Kristensen

Jeg er enig i både forslagsstilleren og Jens Klarskovs kommentarer. Mange af vores omkringliggende kommuner har IKKE valgt separatkloakering. Kommunalbestyrelsen har med denne beslutning pålagt alle grundejere en meget voldsom ekstra skat. Det er trist. Når det er sagt, så arbejder vi I haveselskabet Rudersdal nu på at få informeret om og vist alle de gode løsninger, der er for at holde og bruge regnvand på egen grund. Både via en pjece og møde til november hvor alle er velkomne. Vi vil gerne vise hvor meget glæde og nytte man kan få af at håndtere regnvand på egen grund. Vi arbejder sammen med kommunen om dette

Jeg er selv betænkelig ved hvorledes Sjælsø påvirkes af den utroligt langsigtede og snart forældede separat kloakeringsplan! Fakta er at Sjælsø ALENE belastes af Regnbetingede overløb, da Sjælsø Rensningsanlæg føres i ledning til UDLØBET af Sjælsø og derfra via Nivå til Øresund. Forslagsstilleren skriver: “Den enkle og billige løsning er at afskære regnvand fra hustage og lede det til faskiner, regnvandssøer og bede.” Det er teknisk korrekt: - Tagvand er rent (bortset fra zink) - Det kræver ingen rensning - Det kan håndteres lokalt - Det reducerer belastningen dramatisk - Det koster 20–60.000 kr. pr. husstand - Det kan implementeres på få år Det er præcis den løsning mange kommuner i DK og EU nu vælger i stedet for fuld separatkloakering. Forslagsstilleren har en pointe – faktisk tre: - Separatkloakering er for langsom (2037). - Sjælsø vil få overløb i hele perioden. - Regnvand skal alligevel renses, så projektet er ikke længere “billigt”. Og derfor giver det mening at overveje: -reduktion af befæstningsgrad - flere overløbsbassiner (F.eks. UB07 min kæphest) - opgradering af rensningsanlæg - lokal afskæring af tagvand Det er hurtigere og giver miljøeffekt nu, ikke om 10–15 år. Tidligere forslag om faskiner er ikke gearede til Rudersdals hydrauliske forhold (lerjord), men foreslagsstller nævner derfor regnvandssøer og bede.