Vedrørende besparelseskatalog til budgetforslag 2027 – punkt 1.3

Vedrørende forslag om fjernelse af affaldskurve i grønne områder

Kære Rudersdal Kommune

Jeg vil gerne opfordre til, at forslag 1.3 – fjernelse af affaldskurve i grønne områder – ikke gennemføres.

Jeg har naturligvis forståelse for, at kommunen i forbindelse med budgetlægningen er nødt til at se på mulighederne for at reducere driftsudgifterne. Men i dette tilfælde mener jeg, at beregningen risikerer at være for snæver, fordi den primært tager udgangspunkt i den umiddelbare besparelse ved færre affaldskurve og færre tømninger.

Der mangler efter min opfattelse en væsentlig del af regnestykket: Hvad sker der med det affald, som ikke længere har en skraldespand at ende i?

Det er urealistisk at forvente, at alle tager deres affald med hjem

Forslaget synes i høj grad at bygge på en antagelse om, at borgerne fremover blot tager deres affald med sig, når der ikke længere står en affaldskurv i nærheden.

Det ville naturligvis være det ideelle scenarie.

Men det er samtidig svært at forestille sig, at alle borgere altid vil tage deres affald med sig igen.

Vi ved fra dagligdagen, at affald opstår, når mennesker opholder sig i parker, ved grønne områder, legepladser, stier og andre rekreative områder. En del af dette affald vil blive taget med hjem – men noget vil også blive efterladt.

Og hvis der ikke findes en affaldskurv i nærheden, er der en reel risiko for, at affaldet i stedet ender på jorden, langs stierne eller i naturen.

Dermed forsvinder affaldet ikke.

Det flytter blot sted.

Den manglende udgift: Manuel opsamling

Hvis affaldskurvene fjernes, bør beregningen derfor også indeholde de forventede udgifter til den manuelle opsamling af affald, som efterfølgende vil være nødvendig.

Det kan meget vel blive dyrere at sende medarbejdere rundt for at samle henkastet affald op fra grønne områder, rabatter, stier og naturarealer, end det er at køre en planlagt rute og tømme affaldskurve.

Den kommunale besparelse bør derfor ikke alene beregnes ud fra:

Færre affaldskurve = færre tømninger = besparelse.

Der bør også regnes på:

Færre affaldskurve = mere henkastet affald = mere manuel opsamling = ekstra driftsudgift.

Hvis denne anden del af regnestykket ikke er medtaget, er der efter min opfattelse tale om en ufuldstændig beregning af den reelle økonomiske konsekvens.

Flere affaldskurve kan i virkeligheden være en besparelse

Man kan faktisk vende problemstillingen helt om.

Hvis kommunen ønsker at reducere mængden af henkastet affald, kunne man overveje, om flere og bedre placerede affaldskurve i stedet kunne være en del af løsningen.

Hvis en affaldskurv er let tilgængelig og står tæt på de steder, hvor mennesker naturligt opholder sig, øges sandsynligheden for, at affaldet faktisk ender i kurven.

En borger, der står med et ispapir, en kaffekop, en serviet eller andet affald i hånden, er langt mere tilbøjelig til at bruge en skraldespand, hvis den står få meter væk, end hvis vedkommende skal gå flere hundrede meter for at finde den.

Det handler ganske enkelt om at gøre den rigtige handling nem.

Flere skraldespande behøver ikke nødvendigvis betyde flere tømninger

Det er også værd at se på selve tømningsfrekvensen.

Hvis man eksempelvis fordobler antallet af affaldskurve, betyder det ikke nødvendigvis, at behovet for tømning fordobles.

Tværtimod vil affaldet blive fordelt på flere kurve.

Den enkelte kurv vil derfor kunne tage længere tid om at blive fyldt, og tømningsintervallerne kan potentielt forlænges.

I stedet for at medarbejderne skal køre ud med meget korte intervaller for at tømme få overfyldte affaldskurve, kan man have flere kurve, som tømmes efter behov.

Det kan samtidig betyde, at man i højere grad kan optimere ruterne og undgå de situationer, hvor en affaldskurv er overfyldt og derfor kræver en ekstraordinær indsats.

Forebyggelse er billigere end oprydning

Der er derfor efter min opfattelse en vigtig forskel mellem at forebygge henkastet affald og at rydde op efter det.

En skraldespand er i den sammenhæng ikke blot en udgift.

Den er et værktøj til at forebygge, at affald ender i naturen.

Hvis en borger har et naturligt sted at smide sit affald, er sandsynligheden for henkastning mindre. Hvis affaldet først ligger i naturen, kræver det derimod en medarbejder, transport og arbejdstid at få det fjernet igen.

Det er svært at se den økonomiske gevinst ved at fjerne en løsning, der forebygger et problem, hvis konsekvensen bliver, at kommunen efterfølgende skal betale for at løse problemet på en dyrere måde.

Vi bør også tænke på naturen

Ud over økonomien bør hensynet til naturen naturligvis også indgå.

Henkastet affald i grønne områder er ikke blot grimt at se på. Det kan også være til skade for dyr og miljø og er med til at forringe oplevelsen af kommunens grønne områder.

Rudersdal har mange attraktive naturområder, parker og rekreative arealer, som borgerne bruger og sætter pris på.

Det bør være et fælles mål at holde disse områder rene og indbydende.

Et alternativ til besparelsen

Hvis kommunen ønsker at reducere udgifterne til affaldshåndtering, vil jeg derfor foreslå, at man i stedet undersøger muligheden for:

• at placere affaldskurve strategisk dér, hvor behovet er størst
• at øge antallet af affaldskurve på særligt belastede steder
• at anvende større affaldskurve, hvor det giver mening
• at optimere tømningsruterne
• at tilpasse tømningsfrekvensen efter faktisk behov
• at undersøge, om flere affaldskurve kan reducere behovet for manuel opsamling.

På den måde kan kommunen arbejde med den samlede omkostning ved affaldshåndteringen frem for alene at fokusere på den umiddelbare udgift til selve affaldskurvene.

Jeg anbefaler, at punkt 1.3 udgår

Jeg vil derfor opfordre til, at punkt 1.3 udgår af besparelseskataloget.

At fjerne affaldskurve er ikke nødvendigvis det samme som at fjerne udgiften til affaldshåndtering.

Der er en betydelig risiko for, at man blot flytter udgiften fra planlagt og relativt effektiv tømning af affaldskurve til dyrere manuel opsamling af henkastet affald.

I stedet bør Rudersdal Kommune undersøge, om en bedre placering – og eventuelt et større antal – affaldskurve faktisk kan være med til at forebygge affald i naturen, reducere behovet for manuel oprydning og på længere sigt give en bedre samlet økonomi.

Besparelsen bør ikke beregnes på, hvor mange skraldespande kommunen kan fjerne. Den bør beregnes på, hvad det samlet set koster kommunen at holde de grønne områder rene.

Med venlig hilsen

Rune Jørgensen

Tornevangsvej 88