Rune Jørgensen

Medlem siden 3. januar 2022

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 2 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Rune Jørgensenfor 2 måneder siden Vedrørende forslag om fjernelse af affaldskurve i grønne områderKære Rudersdal KommuneJeg vil gerne opfordre til, at forslag 1.3 – fjernelse af affaldskurve i grønne områder – ikke gennemføres.Jeg har naturligvis forståelse for, at kommunen i forbindelse med budgetlægningen er nødt til at se på mulighederne for at reducere driftsudgifterne. Men i dette tilfælde mener jeg, at beregningen risikerer at være for snæver, fordi den primært tager udgangspunkt i den umiddelbare besparelse ved færre affaldskurve og færre tømninger.Der mangler efter min opfattelse en væsentlig del af regnestykket: Hvad sker der med det affald, som ikke længere har en skraldespand at ende i?Det er urealistisk at forvente, at alle tager deres affald med hjemForslaget synes i høj grad at bygge på en antagelse om, at borgerne fremover blot tager deres affald med sig, når der ikke længere står en affaldskurv i nærheden.Det ville naturligvis være det ideelle scenarie.Men det er samtidig svært at forestille sig, at alle borgere altid vil tage deres affald med sig igen.Vi ved fra dagligdagen, at affald opstår, når mennesker opholder sig i parker, ved grønne områder, legepladser, stier og andre rekreative områder. En del af dette affald vil blive taget med hjem – men noget vil også blive efterladt.Og hvis der ikke findes en affaldskurv i nærheden, er der en reel risiko for, at affaldet i stedet ender på jorden, langs stierne eller i naturen.Dermed forsvinder affaldet ikke.Det flytter blot sted.Den manglende udgift: Manuel opsamlingHvis affaldskurvene fjernes, bør beregningen derfor også indeholde de forventede udgifter til den manuelle opsamling af affald, som efterfølgende vil være nødvendig.Det kan meget vel blive dyrere at sende medarbejdere rundt for at samle henkastet affald op fra grønne områder, rabatter, stier og naturarealer, end det er at køre en planlagt rute og tømme affaldskurve.Den kommunale besparelse bør derfor ikke alene beregnes ud fra:Færre affaldskurve = færre tømninger = besparelse.Der bør også regnes på:Færre affaldskurve = mere henkastet affald = mere manuel opsamling = ekstra driftsudgift.Hvis denne anden del af regnestykket ikke er medtaget, er der efter min opfattelse tale om en ufuldstændig beregning af den reelle økonomiske konsekvens.Flere affaldskurve kan i virkeligheden være en besparelseMan kan faktisk vende problemstillingen helt om.Hvis kommunen ønsker at reducere mængden af henkastet affald, kunne man overveje, om flere og bedre placerede affaldskurve i stedet kunne være en del af løsningen.Hvis en affaldskurv er let tilgængelig og står tæt på de steder, hvor mennesker naturligt opholder sig, øges sandsynligheden for, at affaldet faktisk ender i kurven.En borger, der står med et ispapir, en kaffekop, en serviet eller andet affald i hånden, er langt mere tilbøjelig til at bruge en skraldespand, hvis den står få meter væk, end hvis vedkommende skal gå flere hundrede meter for at finde den.Det handler ganske enkelt om at gøre den rigtige handling nem.Flere skraldespande behøver ikke nødvendigvis betyde flere tømningerDet er også værd at se på selve tømningsfrekvensen.Hvis man eksempelvis fordobler antallet af affaldskurve, betyder det ikke nødvendigvis, at behovet for tømning fordobles.Tværtimod vil affaldet blive fordelt på flere kurve.Den enkelte kurv vil derfor kunne tage længere tid om at blive fyldt, og tømningsintervallerne kan potentielt forlænges.I stedet for at medarbejderne skal køre ud med meget korte intervaller for at tømme få overfyldte affaldskurve, kan man have flere kurve, som tømmes efter behov.Det kan samtidig betyde, at man i højere grad kan optimere ruterne og undgå de situationer, hvor en affaldskurv er overfyldt og derfor kræver en ekstraordinær indsats.Forebyggelse er billigere end oprydningDer er derfor efter min opfattelse en vigtig forskel mellem at forebygge henkastet affald og at rydde op efter det.En skraldespand er i den sammenhæng ikke blot en udgift.Den er et værktøj til at forebygge, at affald ender i naturen.Hvis en borger har et naturligt sted at smide sit affald, er sandsynligheden for henkastning mindre. Hvis affaldet først ligger i naturen, kræver det derimod en medarbejder, transport og arbejdstid at få det fjernet igen.Det er svært at se den økonomiske gevinst ved at fjerne en løsning, der forebygger et problem, hvis konsekvensen bliver, at kommunen efterfølgende skal betale for at løse problemet på en dyrere måde.Vi bør også tænke på naturenUd over økonomien bør hensynet til naturen naturligvis også indgå.Henkastet affald i grønne områder er ikke blot grimt at se på. Det kan også være til skade for dyr og miljø og er med til at forringe oplevelsen af kommunens grønne områder.Rudersdal har mange attraktive naturområder, parker og rekreative arealer, som borgerne bruger og sætter pris på.Det bør være et fælles mål at holde disse områder rene og indbydende.Et alternativ til besparelsenHvis kommunen ønsker at reducere udgifterne til affaldshåndtering, vil jeg derfor foreslå, at man i stedet undersøger muligheden for: at placere affaldskurve strategisk dér, hvor behovet er størst at øge antallet af affaldskurve på særligt belastede steder at anvende større affaldskurve, hvor det giver mening at optimere tømningsruterne at tilpasse tømningsfrekvensen efter faktisk behov at undersøge, om flere affaldskurve kan reducere behovet for manuel opsamling. På den måde kan kommunen arbejde med den samlede omkostning ved affaldshåndteringen frem for alene at fokusere på den umiddelbare udgift til selve affaldskurvene.Jeg anbefaler, at punkt 1.3 udgårJeg vil derfor opfordre til, at punkt 1.3 udgår af besparelseskataloget.At fjerne affaldskurve er ikke nødvendigvis det samme som at fjerne udgiften til affaldshåndtering.Der er en betydelig risiko for, at man blot flytter udgiften fra planlagt og relativt effektiv tømning af affaldskurve til dyrere manuel opsamling af henkastet affald.I stedet bør Rudersdal Kommune undersøge, om en bedre placering – og eventuelt et større antal – affaldskurve faktisk kan være med til at forebygge affald i naturen, reducere behovet for manuel oprydning og på længere sigt give en bedre samlet økonomi.Besparelsen bør ikke beregnes på, hvor mange skraldespande kommunen kan fjerne. Den bør beregnes på, hvad det samlet set koster kommunen at holde de grønne områder rene.Med venlig hilsenRune JørgensenTornevangsvej 88

Rune Jørgensenfor 2 måneder siden Vedrørende forslag om reduktion af lokaletilskudsprocentenKære Rudersdal KommuneJeg vil gerne opfordre til, at forslag 3.3 – reduktion af lokaletilskudsprocenten – ikke gennemføres.Jeg har forståelse for, at kommunen i forbindelse med budgetlægningen er nødt til at finde besparelser. Men netop dette forslag rammer efter min opfattelse skævt, fordi besparelsen i sidste ende risikerer at blive sendt direkte videre til de borgere, der benytter kommunens og foreningernes fritidstilbud.Besparelsen rammer én bestemt målgruppe – brugerneEn reduktion af lokaletilskuddet kan måske på kommunens budget se ud som en besparelse på en foreningsrelateret udgift.Men i praksis er det svært at se, hvordan denne udgift kan absorberes af foreningerne uden konsekvenser.Foreningerne har allerede udgifter til blandt andet lokaler, aktiviteter, udstyr, instruktører og administration. Hvis deres tilskud reduceres, vil den naturlige konsekvens i mange tilfælde være, at foreningerne må finde pengene et andet sted.Og hvor findes de så?Hos brugerne.Det betyder højere kontingenter og dermed en højere pris for at deltage i de aktiviteter, som børn, unge og voksne benytter sig af.Det kan eksempelvis blive dyrere at gå til spejder, sport, gymnastik, musik eller andre organiserede fritidsaktiviteter.Det er ikke alle familier, der har råd til prisstigningerEn prisstigning på et fritidstilbud rammer ikke alle familier ens.For en familie med god økonomi vil et øget kontingent måske være til at håndtere.For en familie, hvor økonomien allerede er presset, kan selv en relativt beskeden stigning være det, der afgør, om barnet fortsat kan deltage.Det er derfor værd at stille spørgsmålet:Hvem er det egentlig, der kommer til at betale for denne besparelse?Svaret vil i høj grad være de familier, der har mindst økonomisk råderum.Og når økonomien bliver presset, er fritidsaktiviteter ofte noget af det, der bliver valgt fra.Det er en uheldig udvikling, fordi det netop kan være børn fra økonomisk mindre stærke familier, der har størst behov for de fællesskaber, som foreningslivet tilbyder.Foreningslivet er mere end en fritidsaktivitetForeningslivet bør ikke alene betragtes som en kommunal udgift.Det er en væsentlig del af det lokale fællesskab.For børn og unge betyder en forening ikke kun, at de har noget at lave i deres fritid. Det betyder også venner, fællesskab, ansvar, motion, sociale kompetencer og tilknytning til lokalsamfundet.For mange børn er det netop i foreningslivet, de finder et fællesskab uden for skolen.Når det bliver dyrere at deltage, risikerer vi derfor at skabe en barriere for deltagelse.En besparelse, der kan blive dyr på længere sigtJeg mener derfor også, at kommunen bør se på de langsigtede konsekvenser.Hvis færre børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, fordi deres familier ikke længere har råd, kan det have konsekvenser, som ikke kan ses direkte på kommunens budget for 2027.Det kan føre til mindre fysisk aktivitet, færre fællesskaber og større social skævhed i adgangen til fritidslivet.Derfor bør man være varsom med besparelser, der umiddelbart ser enkle ud på budgettet, men som i praksis kan flytte udgiften over på borgerne – og samtidig gøre det sværere for nogle borgere at deltage.Vi bør gøre det muligt for flere at deltage – ikke færreHvis Rudersdal Kommune ønsker et stærkt lokalsamfund, bør det være et mål, at børn og unge har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter uanset familiens økonomi.Det kræver naturligvis stærke og velfungerende foreninger.Derfor bør kommunen efter min opfattelse se lokaletilskuddet som en investering i fællesskab, sundhed og social sammenhængskraft frem for alene som en udgift på budgettet.En reduktion af tilskuddet vil efter min vurdering have den modsatte effekt.Det vil gøre det dyrere at deltage og dermed øge risikoen for, at nogle børn og unge bliver valgt fra.Besparelsen bør genovervejesJeg vil derfor opfordre Rudersdal Kommune til at genoverveje punkt 3.3.Hvis kommunen reducerer lokaletilskudsprocenten, er der en reel risiko for, at besparelsen blot bliver flyttet fra kommunens budget til foreningernes budgetter – og derfra videre til familiernes privatøkonomi.Det er ikke en reel besparelse for borgerne. Det er en regning, der flyttes.Og som med mange andre brugerbetalinger vil det især være familier med den strammeste økonomi, der til sidst må træffe det svære valg om, hvad deres børn har råd til at deltage i.Jeg mener derfor, at punkt 3.3 bør udgå af besparelseskataloget.Hvis Rudersdal Kommune ønsker at fastholde et stærkt foreningsliv, levende fællesskaber og lige muligheder for børn og unge, bør man ikke gøre det dyrere at være en del af dem.Med venlig hilsenRune JørgensenTornevangsvej 88