
Arkitektur- og Bevaringspriserne 2025
Rudersdal Kommune rummer enestående arkitektur i form af bymiljøer, bygninger og anlæg af både ældre og nyere dato. Det vil vi gerne anerkende. Derfor uddeler vi en gang om året to priser, der både hylder den nytænkende arkitektur (Arkitekturprisen) og bevaring af værdifuld arkitektur og kulturarv (Bevaringsprisen).
Faser
Nominerede kandidater offentliggøres
Nominerede kandidater
Bedømmelsesudvalget har gennemgået de indkomne forslag til kandidater til Arkitektur- og Bevaringspriserne 2025. Bedømmelsesudvalget har udvalgt nedenstående kandidater.
Uddeling af Arkitektur- og Bevaringspriserne 2025
Arrangementet er offentligt, og alle er velkomne. Uddelingen finder sted tirsdag den 28. oktober 2025 kl. 17.00-19.00 i Rådssalen på rådhuset i Holte (Øverødvej 2, 2840 Holte).
Arrangementet byder - ud over prisoverrækkelsen - på et oplæg af Niels Bjørn, urbanist, ph.d., som arbejder med menneskebaseret byudvikling, hvor han tager udgangspunkt i viden om, hvordan krop, sanser og adfærd påvirkes af det fysiske miljø.
Efter oplægget vil Borgmester Ann Sofie Orth introducere Rudersdal Kommunes Arkitektur- og Bevaringspriser.
Dernæst afslører vores fagdommere, arkitekt Lise Sehested og arkitekt Dan Cornelius, hvem der tildeles årets priser og hædrende omtale. Vi fejrer vinderne og alle de gode kandidater til priserne.
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet, så ved tilmelding beder vi dig oplyse, hvor mange der deltager. Hvis du bliver forhindret i at deltage, beder vi dig give besked til byplan@rudersdal.dk, så vi kan tilbyde pladsen til en anden.
Tilmelding til arrangement skal ske via denne tilmeldingsformular.







