Max Jensen•for 11 måneder siden Oprensning af bundslamVandkvalitetsinstituttet (VKI) i Hørsholm gennemførte i 1989 en undersøgelse af mulighederne for restaurering af Birkerød Sø for Birkerød Kommune. Undersøgelsen er dokumenteret artiklen ”Fortidens synder afsløres i sedimentet” i Stads- og havneingeniøren” nr. 5, 1989. 1Det fremgår af den artikel, at spildevandstilførslen til Birkerød Sø blev afskåret i 1957, hvorefter belastningen primært bestod i overløb fra 2 overløbsbygværker ved henholdsvis Søvej og Lindevangsvej når det regnede en ukendt intensitet. Det reducerede fosfortilførslen fra 2000 kg/år til 25 kg/år, men det reducerede samtidig gennemstrømningen i søen fra 100.000 m3/år til 30.000 m3/år. Også dengang forekom der hver sommer masser af blågrønalger.Søen dækker et areal på 9 ha og har en middeldybde på 2,7 m med en max. dybde på ca. 6 m. VKI vurderede, at der lå 15.000 m3 slam på bunden af søen indeholdende ca. 1100 kg forfor (P), se figur 1. I 2017 blev dybder igen kortlagt, hvilket viste en max dybde på 5,3 m i den sydlige ende af søen. Vandvolumen blev beregnet til 235.000 m3 og fosformængder opgjort til 1019 kg.3 VKI målte i 1989 bl.a. på fosforfrigivelse fra intakte sedimentsøjler og fandt frem til, at der kunne frigives 60 kg P pr. år, hvis fosfortilførslen til søen blev stoppet helt. I 2017 beregnede NIRAS det til 46 kg P pr. år. Endvidere beregnede NIRAS den max. tilladelige P-belastning til søen til 6 kg pr. år. Søvandets forforindhold blev målt hyppigt indtil 2005, men er siden kun målt 3 gange. Disse 3 målinger viste et fosforindhold på 0,14 – 0,16 mg/l, hvilket er signifikant lavere end der blev målt indtil 2005. Målsætningen blev opgjort til 0,09 mg/l og er således indenfor rækkevidde.3VKI vurderede i 1989 alternative restaureringsmetoder herunder fjernelse af sedimentet.VKI skriver herefter i artiklen: ”Disse resultater taler for en fjernelse af sedimentet for på én gang at fjerne den største kilde til forforbelastning af søens vand. Sedimentmængden er overkommelig, men det er alligevel en dyr løsning. Da søen ligger midt i byen omgivet af tæt bebyggelse, vil en sedimentfjernelse dog ikke med de hidtil anvendte metoder være realistisk. Bassiner til afvanding af opgravet sediment kan ikke etableres i nærheden af søen uden væsentlige gener for de omkringboende. Endvidere vil et relativt højt indhold af tungmetaller i sedimentet give problemer med slutdeponeringen af sedimentet”.VKI foretrak altså at fjerne bundslammet, men da slam er svært at håndtere før det bliver afvandet, anså de metoden for urealistisk ved Birkerød Sø. Og det havde de sikkert ret i med datidens slamafvandingsmetoder. Hvis slammet blev pumpet op på halvøen ved søen, ville det straks løbe tilbage og der er ikke plads til at lave store jordbassiner, hvor slammet kunne tilbageholdes.Men siden 1989 er der kommet mere effektive metoder til afvanding af især bundslam fra søer ved anvendelse af såkaldte geotubes, som slammet pumpes ind i. Det er store aflange poser (40 x 6 x 1 m) der holder slammet tilbage, medens vandet kan løbe ud gennem posevæggen igen. Men det tager noget tid at få størstedelen af væsken ud. Slammet pumpes op fra søens bund og inden det kommer ind i en geotube, doseres der et fældningsmiddel til slammet, hvilket får det til at bundfælde hurtigt inde i geotuben. Herefter følger en periode, hvor vandindholdet i slammet langsomt reduceres. I mellemtiden fyldes andre geotubes. Afvandingen fortsætter over de kommende måneder, men i løbet af nogle måneder kan poserne skæres op og slammet kan læsses på lastbiler med gravemaskiner.Jeg har selv, tilfældigt, under en cykeltur, set metoden anvendt ved restaurering af nogle mindre søer på det grønne areal i den østlige ende af Høsterkøb i 2022, se foto 1. En noget større reference på metodens anvendelse er oprensning af Sorte Sø i Skanderborg i 2009. Søens areal er 4,3 ha og dermed ca. halvdelen af Birkerød Sø, se foto 2 og figur 2.I 2014 udarbejdede Skanderborg Forsyning et notat som fulgte op på oprensningen. I dette notat hedder det:Ifølge Grontmij [nu Sweco] har valget af oprensningsmetode været den mest effektive for restaurering af en bynær, lavvandet sø, og man har med oprensningen opnået at fjerne en væsentlig del af fosforpuljen. Ved oprensningen blev de øverste 40 cm sediment fjernet under hele søens åbne vandoverflade. Det betød, at ca. 9 tons totalt fosfor samt en stor mængde andre forurenende stoffer blev fjernet. Før oprensningen var søen helt domineret af alger. Koncentration af fosfor i vandet var meget stor (gennemsnitlig 2,4 mg P/l i 2003 og et målt maksimum på 7,5 mg/l).Siden oprensningen er fosforkoncentrationen i Sorte Sø mere end halveret med en middelkoncentration på ca.1,0 mg/l i 2013. Uanset den nuværende og fremtidige tilstand i søen, er det et faktum, at den fjernede mængde udgjorde en belastning for søen, og der er en stor miljømæssig gevinst forbundet med, at det fjernede sediment ikke længere gør skade. Også økonomisk har valget af oprensningsmetode været succesfuld, idet det har været væsentligt billigere end budgetteret.Det skal bemærkes, at det ikke var muligt at fjerne al slam i Sorte Sø pga. sivbevoksning langs søens bredder.På luftfoto er vist, hvordan geotubes evt. kunne anbringes på halvøen i Birkerød Sø. Skitsen viser plads til ca. 8.000 m3 slam i geotubes, altså ca. halvdelen af søens bundslam. Med lidt kreativitet kunne der nok anbringes en del flere geotubes, men en anden mulighed ville være at faseopdele over 2 år.OmkostningerNationalt Center for Miljø og Energi har i 2020 udgivet en ”Vejledning for gennemførelse af sørestaurering”. Heri behandles på side 26 fordele og ulemper ved sedimentfjernelse. Endvidere gives et budgetoverslag for fjernelse af sediment på 100 – 200 kr. pr. m3. Hvis vi lægger til grund at slammængden siden 1989 er forøget til 18.000 m3 får vi en pris på 1,8 – 3,6 mio. kr.Hertil skal lægges omkostninger til bortskaffelse af slammet. Hvis de 18.000 m3 slam afvandes til 20% vandindhold inden bortkørsel, vil vægten skønsmæssigt være 18.000 x 1,1 = 19.800 tons (1,1 = forventet vægtfylde for slam med 20% fugtindhold), måske lidt lavere. Bortkørsel af ren jord eller lettere forurenet jord ligger i intervallet 140 – 230 kr pr ton eller i alt 2,8 – 4.6 mio. kr. Det vil nok være en god ide supplerende at etablere oppumpning af vand fra søen gennem et indtag placeret tæt på slamgraveområdet samtidig med at der graves/suges, fordi det må forventes at slam ellers i nogen grad opslemmes i søens vand. Det oppumpede vand bør gennemgå mekanisk rensning inde ved bredden gennem et skivefilter med 5 um filterdug, som kan tilbageholde opslemmet materiale medens væsken ledes retur til søen. Denne cirkulation af søvand må forventes at skulle fortsætte i en periode for at fjerne al suspenderet stof.Som vist i tabel 1 vurderes de samlede omkostninger at blive 6,1 – 11,0 mio. kr.Oprensningen af Sorte Sø var budgetteret til at koste 26 mio. kr. i 2009, men prisen endte med at blive ca. 10 mio. kr., hvilket svarer til ca. 13,9 mio. kr. i 2024.Efter oprensningenEfter at slammet er fjernet fra søen bund vil der jo desværre stadig blive tilført 12 kg fosfor per år fordi oplandet er fælleskloakeret. Indtil området er separatkloakeret vil det derfor stadig være nødvendigt at få neutraliseret det vand der ledes til søen når regnvandsbassinet på 450 m3 er utilstrækkeligt. Det problem må kunne klares af skivefiltret suppleret med dosering af et fældningsmiddel. Omkostningen hertil er ikke medtaget i ovenstående budgetoverslag.Referencer1 https://www.bibliotekerne.frederikssund.dk/work/work-of:159002-lokalbibl:99013761?type=artikel2 https://danskmiljoteknologi.dk/wp-content/uploads/pdf/lokal-rensning-af-svanesoeen-skanderborg-jens-bastrup.pdf3 NIRAS præsentation til møde 26.5.2025 i Birkerød Administrationscenter https://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://rudersdal.dk/media/3213/download?inline
