
Ungeforslag (15-19 år): Din stemme er vigtig
OBS: borgere over 19 år skal stille borgerforslag her
Har du en drøm om et nyt sted til at dyrke din yndlingssport? Eller en fantastisk idé til, hvordan Rudersdal kan blive endnu mere grøn og bæredygtig? Eller har du en anden rigtig god idé til forbedringer i dit lokalområde? Så har du nu muligheden for at få dit forslag ført ud i livet.
Rudersdal Kommune inviterer som landets første kommune unge fra 15-19 år helt ind i det demokratiske maskinrum. Ungeforslag er din mulighed for, som ung i Rudersdal, at komme i direkte dialog med kommunens politikere og få hørt dine idéer til, hvordan din og dine kammeraters hverdag i skolen eller i fritidslivet kan blive endnu bedre.
30 stemmer er adgangsbilletten
Det kræver kun opbakning fra 30 andre borgere før dit forslag vil blive behandlet i kommunalbestyrelsen, som kan beslutte at gøre din ide til virkelighed. Dit forslag skal omhandle områder, som ligger indenfor de mange opgaver, som kommunen løser.
Hvordan indstiller jeg et forslag?
Det er ganske enkelt, du skal blot:
- Oprette forslaget som en idé her på siden ("Beskriv din idé)
- Sprede budskabet, så andre kan like forslaget
- Indhente mindst 30 likes på 90 dage
Hvad sker der med mit forslag?
- Opnår dit forslag mindst 30 stemmer på 90 dage, så markerer Rudersdal Kommune dit forslag som "til behandling i kommunalbestyrelsen"
- Kommunens administration kontakter dig og sikrer, at dit forslag opfylder kriterierne (se kriterierne i nedenstående dokument)
- Du bliver derefter inviteret til kommunalbestyrelsesmøde og til at overvære behandlingen og drøftelserne af dit forslag. Du har også mulighed for at præsentere din idé ved mødet
- Kommunalbestyrelsen beslutter, hvad det videre forløb skal være, om man vil bakke op om forslaget eller ej.
Har du brug for sparring?
Er du i tvivl, om din idé egner sig som ungeforslag? Eller har du brug for hjælp til at beskrive dit forslag. Så er du altid velkommen til at tage fat i Ung i Rudersdal på tlf.: 46 11 59 00 eller ungi@rudersdal.dk
Åben for deltagelse


